no image

Skal du have et nyt tag?

Overvejer du et skifte taget på dit hus, en tilbygning, sommerhuset eller på din carport? Er du i tvivl om, hvad du skal vælge både i forhold til materiale og udseende. Så kan vi guide dig på vej og klare opgaven for dig.

Det er en stor økonomisk investering at få lagt nyt tag. Det er vi helt klar over. Det er i nogle tilfælde absolut nødvendigt. Mange gange vil der endda være en endnu større udgift i vente, hvis man venter for længe med at få udskiftet et skadet, slidt og utæt tag.

Kvalitet til tiden

Herunder kan du se og læse mere om, hvilke tagtyper vi arbejder med. Det er et ufravigeligt must for os at levere et godt kvalitetsresultat på hver eneste opgaver, vi udfører. Derfor anvender vi udelukkende kvalitetsprodukter, beskæftiger dygtige faghåndværkere inden for tagdækning og benytter miljøgodkendt udstyr. Det gør vi, for at både I og vi kan være fuldstændig tilfredse med resultats kvalitet og udseende.

Klik på de forskellige typer nyt tag og læs om, hvad de giver af muligheder. Du er naturligvis mere end velkommen til at kontakte os for at få et tilbud på at få lagt nyt tag på din bolig.

Betontag

Betontag kaldes også for betontagsten eller cementtagsten og er en populær form for tagbelægning, som du ser på mange danske huse. Betontagsten ser ud som på billedet herover og minder i udformning om de klassiske teglsten i lertegl. Forskellen er, at betontagsten er nemmere at fremstille og dermed og væsentlig billigere.

Betontegl består af en blanding af cement, vand og sand – samt eventuelt gennemfarvende farvestof – hvilket giver et materiale, som er utroligt slidstærkt. Betontag har også den fordel, at de har en lang levetid på mellem 50-70 år, forudsat at de er lagt helt korrekt fra starten af. Det gør vi naturligvis. Betontegl er en meget tung tagsten. Det er derfor nødvendigt at få en fagpersons vurdering af, om din tagkonstruktion er solid nok til at bære betontagsten.

isolering

Eternittag

Et eternittag er produceret af miljøvenlig fibercement, hvilket gør det til en letvægter inden for tagsten. Det gode med eternittagplader er blandt andet, at det er tæt ved vedligeholdelsesfrit, og at det kan fremstilles i mange former og farver. Eternittag er meget vejrbestandigt og modstandsdygtig over for svampeangreb og råd i tagpladerne – mere end beton faktisk.

Eternittag er en meget populær tagløsning til fx sommerhuse, haveskure carport og garage, hvor du ønsker et holdbart og frem for alt billigt tag. Det er fx billigere end både teglsten og skiferfliser.

isolering

Skifertag

Du skal vælge at få lagt et skifertag, hvis du ønsker et eksklusivt tag, som aldrig skal vedligeholdes. Det er en stormsikker og elegant investering til dit hus.

Skifertag fremstilles i to varianter;

  • Naturskifer: Har et eksklusivt udtryk med en levetid på over 100 år. Giver et naturligt farvespil, der ikke falmer i solen. Det miljørigtige valg.
  • Fibercementskifer: Ligner naturskifer men er billigere, nemt at håndtere og har en lavere holdbarhed. Produceres i gennemfarvede plader, der ikke falmer i solens lys.

isolering

Ståltag

Ståltag er for dig, der vil have den gode kvalitet uden at skulle betale en bondegård. Ståltag er kendt som modstandsdygtige, solide og pæne med en levetid på mellem 50-80 år. Derudover ståltag meget alsidigt og egner sig både til privat, erhverv, parcelhus og redskabsskur.

Billig tagbelægning med et minimum af vedligehold – lyder det som noget for dig, så klik på billedet herover og læs mere om ståltag.

isolering

Tegltag

Tagsten i ægte tegl af hårdtbrændt ler er en klassisk og velkendt løsning, som byer på mange muligheder i forhold til blandt andet farver og glasur. Et tegltag er en økonomisk investering i dit hus, da det har en levetid på over 100 år. Tegltag får en smuk patina med årene, dog uden at falme.

Et tegltag er en miljøbevidst beslutning, da der ikke benyttes tilsætningsstoffer og bindemidler. Det er desuden en storm- og brandsikker løsning, som i øvrigt er dansk produceret højkvalitet.

isolering

Tagrender

Når du klikker dig ind under tagrender via billedet herover, kan du læse meget mere, om de mange, mange forskellige typer af tagrender, der findes. Tagrender fremstilles nemlig i et væld af former, udstøbninger og farver. Er du til aluzink, kobber eller zink, og valget er fuldstændig dit.

isolering 

HVORNÅR ER DET NØDVENDIGT AT FÅ ET NYT TAG?

Taget på dit hus kan holde i mange år – uanset type. Tagtyperne, der laves i Danmark, tager nemlig højde for det danske vejr og er lavet til at modstå de strabadser, som det udsætter taget for.

Taget udsættes for påvirkninger året rundt af blæst, sol, regn, sne og frost. Et tags levetid er afhængig af flere forhold, og det kan derfor være svært at sige præcist, hvor lang tid et tag kan holde, før det skal udskiftes. Et tæt tag er nødvendigt for et hus sundhed, idet taget udgør en meget stor flade og en betydelig del af klimaskærmen på dit hus.

Er taget i fare for at blive utæt, eller står I over for en større ombygning, tilbygning eller renovering, så kan det være aktuelt skifte taget.

Vi anbefaler, at I tager os med på råd så tidligt i processen som muligt. På den måde kan vi hjælpe jer til at optimere hver enkelt del af jeres renoveringsprojekt, så I får absolut størst besparelse for pengene.

STORE BESPARELSER, BEDRE INDEKLIMA OG ET SMUKKERE HUS

Efterisolering kan mærkes på varmeregningen. Faktisk sker omtrent 25 % af varmetabet i en almindelig husstand gennem loftet og taget. Så efterisoleringsdelen kan blive det, der giver dig en af de største gevinster ved at skifte taget. I de fleste tilfælde vil det være relevant at overveje efterisolering, hvis du har planer om en større ombygning eller renovering af taget. Du har ligeledes mulighed for at læse mere omkring vores energiløsninger.

Udover den økonomiske gevinst ved at udskiftet taget vil det også gøre en stor forskel for indeklimaet. Så når du sætter dig i sofaen, bevæger dig rundt i huset året rundt og ligger i din seng, vil du bemærke, at temperaturen i dit hus er mere stabil, konstant og lettere at holde på et bestemt niveau, fordi der ikke går så stor en del af varmen tabt gennem loftrummet og taget. Det mindsker også træk og gør det langt mere behageligt at opholde sig i de forskellige rum.

Sidst men absolut ikke mindst får din private villa, dit sommerhus eller din nyopførte garage også et kæmpe visuelt løft ved at få lagt nyt tag. Det pynter på enhver bolig og kan tydeligt ses. Et andet sted, hvor den kosmetiske del af projektet kan ses, er på husets salgspris. Hvis du skal sætte dit hus til salg, kan du være sikker på, at potentielle købere vil bemærke, at husets tag er nyt og helt fri for skader.

HVILKEN SLAG TAG SKAL JEG VÆLGE?

Der findes en lang række løsninger på nye tage. Noget af det, der er vigtigst, er, at taget passer til husets øvrige udtryk, byggestil og historie. Du kan eventuelt vælge at køre en tur rundt i dit nabolag og se, om der er nogle af kombinationerne mellem tagtype og hustype, der tiltaler dig mest. Eller kast dig ud i en søgning efter billeder på Google. Her kan du også finde masser af inspiration.

Hvis du finder noget, du kan lide, så tag det med til os, så skal vi hjælpe dig med, hvordan vi bedst opnår et lignende resultat på netop dit hus. Derudover skal du tjekke, om der er regler i din grundejerforening, lokalplaner mv., som sætter begrænsninger for, hvilken type tag du kan vælge. Overvej også i de indledende faser, om du skal have efterisoleret loftet, om du vil have lavet plads til opbevaring på loftet, eller om der skal tilføjes en kvist til dit hus.

Hvor godt en tagtype passer til huset vurderes ud fra det enkelte tagprojekt og altid ud fra den eksisterende tagkonstruktion.

Vores erfarne tagdækkere kan hjælpe dig med at finde frem til, om du fx. skal have et decra ståltag, eternittag eller et helt tredje tag.
Ønsker du et nyt tag, men er i tvivl om, hvilken type materiale og udtryk der er relevant for netop dit byggeprojekt og tagkonstruktionen på dit tag, så kontakt os, og vi vil guide dig til den optimale løsning. Hvad den optimale tagløsning koster, afhænger både af valg af tagsten, tagets størrelse og tagets eksisterende konstruktion.

Benyt vores tagberegner til at beregne prisen for dit nye tag. Her kan du også bestille tilbud på flere forskellige typer nyt tag. På den måde har vi også en pris at tale ud fra. Uanset hvad er det en god idé, at du involverer os i dit projekt ’nyt tag’, så tidligt som muligt.

HVORFOR SKAL DANSK TAGBYG LÆGGE NYT TAG PÅ MIT HUS?

De fleste har rigtig mange spørgsmål, når de skal beslutte at få nyt tag og bestemme, hvilke type tag de vil have lagt på deres ældre eller nybyggede hus. Det har de med god ret.
Der er nemlig mange faktorer at tage stilling til, det er en økonomisk omfattende beslutning, og så er det noget, der tager tid og ikke sådan lige kan laves op.

Mange vil fx gerne vide:

  • Hvad koster et nyt tag mig?
  • Hvilken type tagsten skal jeg vælge?
  • Hvor lang er levetiden på taget? Er der forskel?
  • Er tagarbejdet dækket af en garantiordning?
  • Hvilken tagdækker skal jeg vælge?

Vi håber selvfølgelig, du vil føle dig tryg ved at vælge Dansk Tagbyg. Det er i hvert fald vores mål. Vi håber desuden, at du kan finde svar på dine spørgsmål her på siden. Ellers er du velkommen til at kontakt os.

Med hensyn til andet nederste spørgsmål: Ja, vores håndværkere er dækket af den danske tagbranches sikreste kvalitets- og garantiordning. Vi er nemlig medlem af BMI Roofpro. Vi er udvalgt som medlem af BMI Danmark, som er Danmarks største producent af tagløsninger. De har udvalgt ud til ordningen på baggrund af vores høje faglighed og dedikation til at levere kvalitetshåndværk og yde en sublim kundeservice. Som medlem skal vi dokumenteret med billedmateriale, at taget er udført korrekt.

Det giver os samtidig mulighed for at tilbyde dig den ultimative tryghed i form af BMI RoofPro Garanti. Det betyder, at du får 30 års produktgaranti samt hele 20 års garanti på selve udførelsen af arbejdet og følgeskader heraf.

Vi ser frem til at høre fra dig og lave et smukt, holdbart, nyt tag til dit hus, dit sommerhus, din gård, din garage eller måske dit nye skur.

PRISBEREGNER

Beregn prisen på
dit tag her

.

spar op til
20%

Få et uforpligtende tilbud

Ring på tlf. 28 68 74 50

 

Du er også meget velkommen til at udfylde understående formular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.


Uforpligtende tilbud
Navn (*)
Indtast dit navn.
Email (*)
Indtast din e-mail.
Telefon
Invalid input
Adresse
Invalid Input
Postnr (*)
Invalid Input
Besked (*)
Indtast din besked.