no image
no img

+45 28 68 74 50

Mange tagtyper – mange styrker

Du har sikkert store krav til dit tag, og det burde du også have. Dit tag skal beskytte dit hus mod vind og vejr mange år ud i fremtiden, og det skal også gerne se smukt ud, mens det gør dets arbejde. Heldigvis findes der mange forskellige tagtyper, som alle har deres styrker. Dermed kan du med sikkerhed finde en tagtype, som opfylder de kriterier, du har for dit tag. Om du bygger hus på budget, om du ønsker et enormt langtidsholdbart tag, eller om du hellere end gerne vil ofre lidt vedligeholdelse for en billigere pris – så er der et tag, der er ideelt for dig og dine behov.

 

 

Hvad er vigtigst for dig, når du vælger tag?

Der er som nævnt mange aspekter, der skal spille sammen, for at opnå den bedste løsning for dig. Derfor er det vigtigt, at du afgør med dig selv, hvad der er det vigtigste for dit tag. Nogle af disse aspekter kan eksempelvis være:

  • Pris
  • Kvalitet
  • Holdbarhed
  • Udseende
  • Monteringsproces
  • Miljøbevidsthed

 

Det er en god ide at spørge dig selv, hvorfor det er disse aspekter, der betyder mest for dit valg af tagtype. Måske finder du ud af, at dit fokus har ligget et forkert sted, i forhold til hvad der er bedst for dit hus. Når du har defineret, hvad der er vigtigst for dig, kan du gå på opdagelse blandt de mange forskellige tagtyper, der findes. Du kan også spørge en fagekspert om råd, hvis du har brug for yderligere viden eller har spørgsmål til noget af det, du har læst.

 

De bedste tagtyper, hvis budgettet er stramt.

 

Er du ude på at spare flest mulige penge, når du skal vælge tagtype? Så er det vigtigt at huske på, at det ikke blot er prisen for tagmaterialet, der spiller ind. Monteringsprocessen koster nemlig også, og jo kortere den er, jo billigere bliver det for dig. Derfor er løsninger såsom ståltag et fornuftigt valg, hvis du ønsker en kvalitetsløsning, som ikke er for dyr. Ståltage monteres nemlig på signifikant kortere tid end med traditionelle tagsten, da ståltagpladernes overflade er større og der derfor ikke skal monteres lige så mange. Ståltaget kan også placeres ovenpå et gammelt tag, hvilket sparer tid og besvær med at afmontere og bortskaffe det gamle tag, hvilket også sparer dig for yderligere omkostninger.

 

Et betontag er også en af de billigere muligheder. Betontaget ser nogenlunde ud som et traditionelt teglstenstag, men tagstenene er lavet af beton fremfor ler, og de er derfor tungere. Dette betyder også at et betontag kræver en mere solid tagkonstruktion på dit hus. Betontaget har trods den billige pris en fornuftig levetid, og det er derfor en god løsning til dig, hvis du ønsker teglstenslooket til en billigere pris. Et betontag kræver dog noget mere vedligeholdelse end tegl, da overfladen ikke er lige så hårdfør.

 

Er du ikke til de individuelle klassiske tagsten, er eternittaget måske løsningen for dig. Eternittaget er en af de billigste tagtyper, men det betyder ikke, at du skal ofre styrken. Eternittaget er nemlig et af de mest udbredte tage i Danmark på grund af dets evne til at modstå hårde vejrforhold. Ligesom det gælder for ståltaget, er monteringstiden for eternittaget kort, hvilket holder prisen nede.

 

Du kan dog også vælge at kigge på en "billig løsning" som en løsning, der betaler sig på længere sigt. Det kan nemlig ofte være enormt givende økonomisk at investere i energibesparende løsninger, da det kan mærkes på varmeregningen.

 

Dette sker som regel ved at efterisolere dit tag og loft, og det omhandler dermed ikke selve tagtypen. Og selvom det er en større udgift, når isolering og tagmonteringen foretages, vil det give pote i det lange løb. Husets overordnede værdi stiger også ved at vælge energibesparende løsninger, da det også sikrer mod skader på huset, såsom fugtskader, som kan forekomme på grund af dårlig isolering.

 

Langtidsholdbare kvalitetstage

Er holdbarhed det vigtigste kriterie for dig, bør du kigge nærmere på tagtyper, der består af solide materialer og som er fremstillet på en måde, der får materialet til at holde mange år. Tagtyper med lang holdbarhed vil som udgangspunkt være dyrere end de tidligere nævnte, men de er også en klar investering i fremtiden, da de fleste af dem med lethed holder en menneskealder, og de kræver tilmed signifikant mindre vedligeholdelse end de billigere løsninger.

En af de mest langtidsholdbare tagtyper er teglstenstaget, som er fremstillet af ler. Teglet er nemlig enormt modstandsdygtigt i alle typer vejr, og den holder ligeledes dens smukke overflade, da teglsten ikke er overfladebehandlet med maling og derfor ikke falmer. Teglstenstaget kræver også meget lidt vedligeholdelse, og det er derfor en fantastisk løsning for dig, hvis du ikke vil skænke dit tag en tanke de næste mange år.

 

Tagpap er også et af de mere langtidsholdbare løsninger, hvilket er en god mulighed, hvis dit hus arkitektur kræver et mere fleksibelt materiale. Tagpap fungerer nemlig godt til utraditionelle eller vanskelig arkitektur, og det holder længst på et tag med hældning. Tagpap er dog også en populær tagtype til huse med lav hældning eller helt fladt tag, hvilket også fungerer udmærket, så længe taget vedligeholdes og eftertjekkes hyppigt.

 

Endnu en optimal tagtype, hvis du ønsker lang holdbarhed, er skifertaget. Især naturskifer holder længe, og det kræver stort set ingen vedligeholdelse, for at holde dette tag smukt og holdbart i lang tid. Faktisk er dette tag en af de mest langtidsholdbare tagtyper, og den bruges også til beklædning af huses ydre facader.

 

Tagtyperne kort og godt

Hvad end dit fokus ligger på økonomien eller den langtidsholdbare løsning, er du nu blevet informeret om de forskellige tagtyper, der kan være et godt valg for dig. Det kan dog være svært at danne sig et overblik over alle tagenes fordele og ulemper.

 

Nedenfor kan du derfor lære lidt mere om de forskellige tagtyper:

  • Ståltag: Dette tag er en billig løsning, som ikke ofrer kvaliteten. Ståltagets monteringsproces er nemlig hurtig, og der kan derved spares en markant mængde tid og penge. I nogle tilfælde kan ståltaget lægges ovenpå det gamle tag, hvilket effektiviserer monteringsprocessen og nedsætter omkostningerne yderligere. Dette tag ofrer dog ikke kvaliteten, da ståltaget er yderst modstandsdygtigt. Taget fås i mange farver og med både mat og blank overflade, så du kan få et ståltag, der passer netop din personlige smag. Et tegltag har en holdbarhed på omkring 50 år.
  • Betontag: Betontaget er en god løsning til dig, hvis du ønsker dig et billigt tag, der fremstår som traditionelle teglsten. Betontaget er tungt, hvilket giver det en solid modstandsdygtighed overfor vind og vejr, men det betyder samtidig, at tagtypen ikke er velegnet til alle tagkonstruktioner, da det ikke er alle huse der kan bære betontagets vægt. Du kan regne med, at et betontag holder omkring 50 år.
  • Eternittag: Et tag af eternit er en af de mest populære og økonomiske tagtyper i Danmark. Dette skyldes blandt andet eternittagets høje modstandsdygtighed, trods den billige pris. Modsat betontaget, kan eternit benyttes til langt de fleste tagkonstruktioner, hvilket gør det til et yderst alsidigt valg. Dette gør det også ideelt til skure, udhuse og andre småhuse. Med den billige pris, må man med et eternittag ofre lidt levetid. Eternittagets holdbarhed er nemlig cirka 40 år.
  • Tegltag: Teglsten er en af de bedste løsninger, hvis du søger et langtidsholdbart tag, som kræver minimal vedligeholdelse. Tegltaget består af ler, og da farven på teglsten er den naturlige farve fra den anvendte ler, falmer tagets smukke ydre ikke med årene. Tegltaget er tilmed et miljøbevidst valg, og tagtypen kan holde i op til 100 år, hvilket gør det til en god investering i dit hus.
  • Tagpap: Denne tagtype er endnu en med lang holdbarhed, og det fungerer til langt de fleste huse, selv hvis tagkonstruktionen er vanskelig. Det er dermed et fleksibelt valg, som giver dit hus et enkelt udtryk. Taget kræver lidt vedligeholdelse og eftertjek, og det har en levetid på omkring 50 år.
  • Skifertag: Et skifertag består af en bjergart, og tagtypen er derfor yderst modstandsdygtigt i hårdt vejr, og især i stormvejr. Dette tag skal heller ikke vedligeholdes, og det er derfor en sikker og nem løsning. Skifertaget findes i to varianter – den ekstremt modstandsdygtige naturskifer og skifer fremstillet af fibercement. Den sidstnævnte har kortere holdbarhed en naturskifer, men den er til gengæld billigere og håndterer Danmarks skiftende vejrforhold utroligt godt. Skifer kan holde i mere end 100 år.

 

Er du blevet klogere på et tag, du er interesseret i, eller har du endnu flere spørgsmål? Hos Dansk Tagbyg er vi altid klar med vores ekspertise gennem hele processen – lige fra valg af tagtype til montering af taget. Dansk Tagbyg tilbyder alle de nævnte tagtyper samt endnu flere løsninger til tagrender, vinduer og døre samt energibesparende isoleringsmuligheder.

 

Lige meget hvilken tagtype, du vælger, kan du stole på at Dansk Tagbyg altid benytter kvalitetsmaterialer til opgaven. Derudover udfører vores yderst erfarne tagdækkere deres arbejde med høj faglighed og kompetence, så du står tilbage med et resultat, du kan være glad for i mange år.

spar op til
20%

Få et uforpligtende tilbud

Ring på tlf. 28 68 74 50

 

Du er også meget velkommen til at udfylde understående formular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.


Uforpligtende tilbud
Navn (*)
Indtast dit navn.
Email (*)
Indtast din e-mail.
Telefon
Invalid input
Adresse
Invalid Input
Postnr (*)
Invalid Input
Besked (*)
Indtast din besked.

 

Artikler

Vi er medlem af

Danskbyggeri

Byg garanti