no image
no img

+45 28 68 74 50

Find det ideelle hustag – funktionelt, æstetisk og økonomisk

Dit tag er en facade, fuldstændig ligesom væggene på dit hus. Det skal derfor kunne holde til vind og vejr, og du vil formentligt også foretrække, at det er energibesparende og økonomisk. Det er nok også et krav, at dit hustag skal være æstetisk og passe godt ind med husets andre materialer samt de omgivelser, huset ligger i.

Der er altså mange aspekter, der skal spille sammen, når du vælger tag til huset. Det er nemlig ikke alene vigtigt, at hustaget er af et materiale, som rent funktionelt og økonomisk passer til dig og dit tagprojekt. Nej, det skal også gerne få dit hus til at fremstå bedst muligt rent visuelt.
En ting er dog sikkert – om du bor i villa, landhus eller noget helt tredje, så er der uden tvivl et tag, der ideelt for både dig, dit hus og dine fremtidsplaner omkring din boligsituation. Og der er også masser af hjælp at hente, hvis du har brug for en hjælpende hånd, når du skal træffe beslutninger om dit fremtidige hustag.

Nybyggeri, tilbygning eller udskiftning – tag til alle projekter

Der kan være mange grunde til at gå rundt og spekulere over hustage, da et nyt tag kan være nødvendigt i mange forskellige situationer. Overvejelser om hustag kan eksempelvis opstå ved nybyggeri, ved tilbygning eller når det gamle tag blot har brug for en udskiftning. Dit behov for ekspertise kan dermed også variere, da det kan være første gang du står med disse overvejelser, eller måske er du mere erfaren med hustage, hvis du har været igennem processen før. Men selvom behovet for hjælp kan variere fra at virke altafgørende til helt unødvendigt, er det aldrig en dårlig ide at søge hjælp, når du skal vælge hustag.

Bygger du nyt hus, står du i en situation, hvor du skal tage en vigtig beslutning om et aspekt af et hus, som gerne skal holde i mange år. Mange nybyggere står faktisk i en situation, hvor de for første gang skal tage afgørende beslutninger om konstruktionen af et optimalt hus. Er dette et scenarie, du selv står i, er det altid en fordel at kontakte en tagdækker for professionel hjælp til det rette valg for dit byggeprojekt. Det kan nemlig være fristende at vælge det smukkeste eller det billigste, men der er mange bagvedlæggende aspekter der kan påvirke både udseende og pris på længere sigt, og det er derfor smart at alliere sig med erfarne tageksperter, inden du tager en beslutning om dit hustag.

 

Er du mere erfaren med tag, kan det være at du har en mere klar ide om, hvilken tag du ønsker. Og det er altid en fordel at tilgå et tagprojekt med viden om det tag, du har i tankerne – men det er dog stadig fordelagtigt at spørge en ekspert til råds, selv hvis du føler dig sikker i din beslutning. Som tiden går, kommer der nemlig nye hustage på markedet, og det kan derfor være at standarderne for tag har ændret sig, eller at der simpelthen bare findes en nyere løsning, som er mere ideel i forhold til dine krav og ønsker.

Find et tag, der passer til stilen på dit hus

Husets tag har stor betydning for den overordnede arkitektoniske æstetik. Derfor er det i dit hus bedste interesse – og i din, hvis du ønsker et hus med høj værdi – at vælge et hustag, der komplimenterer den stil, dit hus er bygget efter. Det er selvfølgelig fuldstændig op til dig at vælge det tag, du ønsker. Er du i tvivl, er der dog nogle generelle guidelines, der kan hjælpe dig på vej. Der er nemlig typer af huse, der bør benytte et bestemt tag, hvis du ønsker at fremhæve husets originale arkitektur og æstetik:

  • Klassiske murstenshuse eller patriciervillaer, hvis tag har en hældning, komplimenteres som regel bedst med traditionelle tagsten i en naturlig farve, såsom sort, grå, rød eller brun. Tage med dette klassiske look fås i tegl, beton, stål mm.
  • Typehuse fra 60'erne og 70'erne har ofte fladt tag eller tag med lav hældning. Disse huse ses som regel med tagpap eller eternittag, så ønsker du at følge husets traditionelle vision, er det formentligt disse tagtyper, du skal undersøge nærmere.
  • Når det kommer til sommerhuse, benyttes mange forskellige slags tage, og der er derfor ingen "spilleregler" i forhold til de æstetiske forhold for sommerhustage. Dog bør du tage miljøet i betragtning, når du vælger tagmateriale til dit sommerhus, da der ofte er større funktionelle behov for et sommerhustag.

 

Husk altid at undersøg, om du har fuld kontrol over valget af hustag i dit nabolag. Nogle områder har nemlig lokalplaner med regler for, hvordan dit hus må se ud. Disse har til hensigt at sikre en visuel sammenhæng i de omgivelser, du bor i, og nogle gange omhandler de tilmed miljøpåvirkelige aspekter. De kan derfor være en begrænsning, hvis du har store drømme om dit næste hustag. De kan dog samtidig være med til at træffe en fornuftig beslutning, da lokalplanen formentlig har taget stilling til hustagets æstetik i forhold til resten af husets arkitektur samt omgivelserne.

Investér i fremtidens hustage

Når du vælger et tag til dit hus, er det ikke til at komme udenom alle de energibesparende løsninger. Nogle tage er nemlig bedre end andre, når det kommer til isolering af husets øvre facade. Og det er uden tvivl en fordel for dig at undersøge mulighederne for energibesparelse, når du vælger materiale til dit tag. En fornuftig beslutning kan nemlig føre til lavere varmeregninger, hvilket gavner både dig og miljøet. Derudover vil husets værdi stige, når du vælger et energibesparende hustag, og det er dermed en nyttig investering, om du vil blive boende i huset selv, eller om du vælger at sælge huset i fremtiden.

 

Ønsker du at undersøge mulighederne for smukke, funktionelle og økonomiske hustage, kan Dansk Tagbyg være behjælpelige. Vores erfarne tageksperter har styr på alt det, der skal taget stilling til, inden du vælger dit tag, om du er førstegangsbygger eller erfaren tagvælger.

spar op til
20%

Få et uforpligtende tilbud

Ring på tlf. 28 68 74 50

 

Du er også meget velkommen til at udfylde understående formular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.


Uforpligtende tilbud
Navn (*)
Indtast dit navn.
Email (*)
Indtast din e-mail.
Telefon
Invalid input
Adresse
Invalid Input
Postnr (*)
Invalid Input
Besked (*)
Indtast din besked.

 

Artikler

Vi er medlem af

Danskbyggeri

Byg garanti